Alletiders-dagpleje_01_groen

Hvorfor vælge privat børnepasning / Alletiders Dagpleje?

Fordi du/I selv kan bestemme, hvem der skal passe dit/jeres barn.

Fordi du/I har indflydelse på åbningstiderne, som vi aftaler ud fra dine/jeres behov.

Fordi dit/jeres barn hos Alletiders Dagpleje får serveret økologisk, sund mad.

Jeg hedder Marianne Maiello Månsson, er 37 år og bor i Greve med min italienske mand Paolo på 38 år og vores søn Emil fra august 2014, som optager en af pladserne i min dagpleje. Vi bor i et børnevenligt, røgfrit hjem uden husdyr med plads til at tumle både ude og inde.

Jeg er uddannet fysioterapeut og Kranio-Sakral terapeut, og har arbejdet som sidstnævnte siden 2007.

De sidste 2 år har jeg haft deltidsansættelse på Specialskolen Bramsnæsvig med hjerneskadede børn. En skole hvor der er fokus på børnenes potentiale for udvikling. Vi arbejder ud fra viden om det ”normale” barns neurologiske udvikling. Eleverne på skolen er fra 6 år og op efter, men udviklingsmæssigt er de fra ca. 1 år og opefter.

Tilbage i 2001 var jeg privat børnepasser for 2 små dejlige unger i Københavns kommunes ordning for hjemmepasning. Da jeg startede var den yngste 5 måneder.

Jeg ønsker at tilbyde en tryg hverdag for det enkelte barn, hvor der er mulighed for at de kan indtage verdenen i deres eget tempo. En hverdag som kommer til at indeholde musik og sang, samvær og bøger, samt fysisk aktivitet inde og ude. Vi har en dejlig have med en overdækket terrasse, hvor der kan soves i læ for vind og vejr. Vi har en super legeplads inden for 150 m.

Jeg er et omsorgsfuldt væsen med masser at give af, og tilbyder derfor privat pasningsordning til 4 små poder (24 uger til den måned de fylder 3 år).

Derudover sætter jeg en ære i at servere næringsrig, sund mad (minimum 95% økologi). Jeg har hygienebevis, samt erfaring med diverse slags special kost.

Jeg har taget førstehjælpskursus flere gange, senest i maj 2014.

Hvis du har lyst til at høre mere, måske besøge os, er I meget velkomne.

Ledige pladser:

Alletiders Dagpleje har pt. ingen ledige pladser.